E 460 Mikrokrystallinsk cellulose
Cellulosepulver
E 461 Methylcellulose
E 462 Ethylcellulose
E 463 Hydroxypropylcellulose
E 464 Hydroxypropylmethylcellulose
E 465 Methylethylcellulose
E 466 Natriumcarboxymethylcellulose (Carboxymethylcellulose (CMC), Cellulosegummi)

Beskrivelse

Cellulose er et kulhydrat, der udgør hovedparten af plantefibre. Bomuld er næsten 100% ren cellulose, mens det i andre planter udgør 50% af cellevæggene. Cellulosepulver fremstilles ud fra træmasse eller bomuld. Fra cellulosepulver fremstilles mikrokrystallinsk cellulose ved behandling med syre. De andre stoffer kaldes cellulosederivater og fremstilles ud fra cellulose ved kemiske processer. Det mest brugte af dem er nok E 466. Da det har det lidt halsbrækkende navn natriumcarboxymethylcellulose (natrium~carboxy~methyl~cellulose) er det lykkedes dygtige lobbyister at få navnet på dette og de to næste stoffer (E 468 og E 469) ændret til også at kunne hedde »cellulosegummi« – og det lyder jo straks lidt mere tilforladeligt. Så kan man jo gætte på, hvilket af navnene der vil blive benyttet på deklarationen. Ethylcellulose er et nyt stof i gruppen. Det blev accepteret på linje med de andre af EFSA’s AFC Panel i foråret 2004 og vil blive inkluderet i tilsætningsstofdirektivet med nummeret E 462 på et senere tidspunkt.

Må bruges i

Cellulose og cellulosederivaterne må bruges uden mængdemæssig begrænsning i alle de fødevarer, der generelt må indeholde tilsætningsstoffer.

Funktion

Stofferne benyttes mest som stabilisatorer og fortykningsmidler. Derudover bruges de som bindemiddel i tabletter og som fyldstof i fibertilskud. I slik bruges de til at hindre sukker i at krystallisere. Det mest benyttede af stofferne er E 466 CMC eller nu cellulosegummi. Det benyttes f.eks. til at give bedre struktur i is og sikre, at iskrystallerne ikke bliver for store (ofte sammen med carrageenan, E 407). Derudover måtte det tidligere bruges til at stabilisere skummet i øl. I kageovertræk (med sukker) bruges det til at holde på vandet, så overtrækket ikke tørrer ud. Cellulosegummi (E 466) bruges også som tapetklister.

Sundhedsmæssige forhold

Mennesker kan ikke omsætte/udnytte cellulose (fibre), dvs. at det passerer uændret gennem tarmen. ADI er af samme grund heller ikke begrænset for mikrokrystallinsk cellulose eller cellulosepulver. Der er dog rejst tvivl om mikrokrystallinsk cellulose, idet nogle kvaliteter i dag er så fint kornede, at de vil kunne passere gennem tarmvæggen i stedet for at forlade kroppen uabsorberet. Da de sundhedsmæssige konsekvenser af denne absorption ikke kendes, har SCF anbefalet, at der fastsættes en minimumværdi for størrelsen af partiklerne, og der er nu fastsat en grænse for, hvor små partiklerne må være. Samtidig er der andre der arbejder på at fremstille en særligt finkornet kvalitet, som giver samme fornemmelse som fedt uden at give kalorier. Den forventes brugt i langt større mængder end celluloserne normalt. En sådan anvendelse som fedterstatter vil stride imod ekspertkomitéens råd, men om de nye regler for partikelstørrelse vil forhindre anvendelsen, vil vise sig. For cellulosederivaterne (E 461 til E 466) var tidligere fastlagt en ADI på 25 mg/kg legemsvægt. På sit møde i 1989 ændrede JECFA dette til en ADI som ikke er begrænset, idet de dog påpegede, at mængder over 5 g kunne være afførende. Også SCF har fastsat en ikke begrænset ADI, idet de dog har understreget, at dette er under forudsætning af, at anvendelsen ligger inden for 3% af kosten, og de anbefaler, at man skal overvåge, om denne forudsætning holder.