E 516 Calciumsulfat (Gips)

Beskrivelse

Calciumsalt af svovlsyre (E 513). Forekommer vidt udbredt i naturen i form af mineraler.

Må bruges i

Gips må bruges uden mængdemæssig begrænsning i alle de fødevarer, der generelt må indeholde tilsætningsstoffer. Den reelle anvendelse er dog formentlig meget begrænset bortset måske fra mulig næringsstoftilsætning. Må ifølge økologireglerne også bruges som farvestof til økologiske varer. Da farvestofanvendelsen ikke er nævnt i farvestofdirektivet, er denne anvendelse dog næppe godkendt alligevel.

Funktion

Næringssalt til gær. Vandjustering til mineralvand og øl samt fyldstof i bl.a. tabletter. Bruges også visse steder som næringsstof tilskud (kalk) i bl.a. mineralvand.

Sundhedsmæssige forhold

Ingen sundhedsmæssige problemer. ADI ikke begrænset.