E 526 Calciumhydroxid (Læsket kalk)

Beskrivelse

Opnås ved tilsætning af vand til calciumoxid (E 529).

Må bruges i

Calciumhydroxid må bruges uden mængdemæssig begrænsning i alle de fødevarer, der generelt må indeholde tilsætningsstoffer. Må også bruges som surhedsregulerende middel i overgangskost.

Funktion

Base, som måske anvendes til justering af kalkindholdet i vand til fødevarer. Stoffet var herhjemme før de fælles EU-regler kun tilladt til øl, mens det nu er tilladt til alt muligt andet end øl. Det er nok ikke et af de stoffer, som har størst betydning i fødevarefremstillingen.

Sundhedsmæssige forhold

Læsket kalk som sådan er ætsende, men giver i fortyndet form ingen sundhedsmæssige problemer. ADI er ikke begrænset.