E 553b Talkum

Beskrivelse

Naturligt forekommende mineral, der består af magnesiumsilikat (se E 553a). Visse kvaliteter kan indeholde asbest. Der er derfor krav om, at talkum, der anvendes til mad, ikke må indeholde asbest.

Må bruges i

Fødevarer på pulverform og på tabletform med 10 g/kg. Derudover må det bruges til reven ost og ost i skiver, til ris og på overfladen af pølser for at forhindre sammenklæbning.

Funktion

Antiklumpningsmiddel, tablethjælpestof og slipmiddel.

Sundhedsmæssige forhold

Hvis talkum ikke indeholder asbest, er der ingen sundhedsmæssige problemer, og ADI er ikke begrænset. Det er dog meget svært at kontrollere, om der er asbest, så en nordisk arbejdsgruppe har anbefalet, at man kigger nærmere på dette stof.