E 941 Nitrogen (Kvælstof)

Beskrivelse

Kvælstof er en luftart, som udgør ca. 80% af den luft vi indånder.

Må bruges i

Alle fødevarer inklusive økologiske og babymad.

Funktion

Pakkegas.

Sundhedsmæssige forhold

Da vi konstant indånder kvælstof, vil en anvendelse som pakkegas ikke give nogen sundhedsmæssige problemer, bortset fra de mulige indirekte som beskrevet side 57. Man kunne undre sig over, hvorfor det overhovedet er listet som tilsætningsstof. Den primære årsag er, at på den måde er man i stand til at stille krav til renheden af det kvælstof, der anvendes.