E 942 Dinitrogenoxid (Kvælstofforilte, Lattergas, N2O)

Beskrivelse

Dinitrogenoxid består af to dele kvælstof og en del ilt. Det fremstilles syntetisk.

Må bruges i

Må i princippet anvendes til alle fødevarer, inklusive babymad. I praksis vil man dog nok kun møde det i produkter som f.eks. flødeskum, på spraydåse og i patroner til flødeskumssifon.

Funktion

Drivmiddel til flødeskum. Har været anvendt som et mildt bedøvelsesmiddel, især hos tandlæger. Det anvendes dog næppe meget mere til det formål.

Sundhedsmæssige forhold

Da lattergas ved indånding har en bedøvende virkning, og altså en direkte effekt på centralnervesystemet, kunne man nære nogen betænkelighed, men de små mængder man kan få ind med flødeskum, har ikke nogen som helst betydning (ikke en gang et lille fnis).