E 951 Aspartam (NutraSweet®; Canderel®)

Beskrivelse

Fremstilles syntetisk af to naturligt forekommende aminosyrer (asparaginsyre og phenylalanin).

Må bruges i

I læskedrikke må bruges 600 mg/liter. Må herudover bruges i en lang række produkter, bl.a. desserter, herunder frugtyoghurt, is, slik, kager bestemt til særlig ernæring, frugt og grøntsagsprodukter, syltetøj og marmelade, sennep og saucer. De tilladte mængder varierer fra 350 mg/kg til 2000 mg/kg. Der skal 4 liter læskedrik med 600 mg/liter eller ca. 1 kg slik med 2000 mg/kg til at nå ADI. Af hensyn til mennesker med Føllings syge skal produkter med aspartam være mærket med advarslen »indeholder en phenylalaninkilde«.

Funktion

Sødestof, der søder ca. 200 gange mere end sukker. Da der skal bruges meget lidt for at give samme sødeevne som hos sukker, betyder det, at stoffet i praksis ikke giver kalorier. Aspartam nedbrydes ved opvarmning og kan derfor ikke anvendes til mad, som skal bages eller koges, med mindre det er specielt beskyttet mod høje temperaturer. Det er især værd at huske, hvis man selv laver mad med sødestoffer.

Sundhedsmæssige forhold

Når aspartam indtages, vil det i tarmen spaltes til methanol (træsprit) og de to aminosyrer asparaginsyre og phenylalanin. Disse vil derefter indgå i det almindelige stofskifte. Mennesker, som lider af den medfødte sygdom phenylketonuri (PKU, Føllings syge), kan ikke nedbryde phenylalanin og skal derfor undgå produkter sødet med aspartam, ligesom de skal undgå de fødevarer, hvor phenylalanin indgår som en normal bestanddel. ADI for aspartam er af ekspertkomitéerne fastsat til 40 mg/kg legemsvægt, og inden for denne ADI-værdi skulle man kunne søde alt. Der har dog siden stoffet blev godkendt været vedholdende rapporter om uheldige bivirkninger som hovedpine, svimmelhed, synsforstyrrelser, kvalme og adfærdsforstyrrelser, og der er fra nogle kredse sat spørgsmålstegn ved værdien af de undersøgelser, der er foretaget, idet man har kunnet påvise uregelmæssigheder i den måde forsøgene er blevet udført på. På internettet kan man finde adskillige hadesider mod aspartam, hvor stoffet udråbes som den største dræber siden 2. verdenskrig, men det er vanskeligt at vurdere, hvad der er reelle dokumenterbare bivirkninger og hvad der er viderebringelse af rygter. SCF har i 2002 vurderet alle de undersøgelser der er publiceret i den videnskabelige litteratur siden godkendelsen, og fandt ikke, at der var grundlag for at ændre vurderingen. Rapporterne om bivirkninger stammer fra USA, hvor en privat forening samler alle klager og præsenterer dem for sundhedsmyndighederne. Disse gennemgår alle tilfælde, men har indtil nu ikke kunnet bekræfte, at aspartam skulle være den direkte årsag til de rapporterede symptomer. Et af anklagepunkterne har været, at der blev fraspaltet methanol (træsprit). Dette stof er i større mængder giftigt, og der er mange eksempler på blindhed og dødsfald i tilfælde, hvor man har drukket træsprit i stedet for almindelig alkohol. Der er dog ikke noget, der tyder på, at de små mængder, man kan få fra aspartam, skulle være noget problem, da stoffet forekommer naturligt i flere fødevarer, som f.eks. frugtjuice, i større mængde end man kan få fra aspartam. Det er vanskeligt at afgøre, om de anmeldte tilfælde skyldes aspartam eller ej, men det er sikkert, at stoffet i USA anvendes og indtages meget mere end her i landet endnu. Desuden markedsføres det, som om man kunne undgå alle problemer med overspisning, når blot man erstatter sukker med aspartam, hvilket kunne forlede nogle til et totalt skævt forbrug. Sandheden er, at ved at erstatte sukker med sødestoffer kan man måske undgå nogle kalorier og skåne tænderne, men det skaber i sig selv ikke lødige fødevarer. Hvis man blot holder sig til almindelige gode spisevaner, er der næppe nogen problemer med at spise aspartamsødede produkter. Som nævnt under ‘funktion’ er aspartam ustabilt i varme. Det nedbrydes da til et stof, der kaldes diketopiperazin (DKP), og man har derfor også undersøgt dette stof sundhedsmæssigt, og det har fået en ADI på 7,5 mg/kg legemsvægt.