E 954 Saccharin
Calciumsaccharin
Kaliumsaccharin
Natriumsaccharin

Beskrivelse

Fremstilles syntetisk.

Må bruges i

I læskedrikke må bruges 80 mg/liter. Må herudover bruges i en lang række produkter, bl.a. desserter, herunder frugtyoghurt, is, slik, kager bestemt til særlig ernæring, frugt og grøntsagsprodukter, syltetøj og marmelade, sennep og saucer. De tilladte mængder varierer fra 100 mg/kg til 500 mg/kg. Til oblater (nadverbrød) må bruges 800 mg/kg. Der skal 3,5 liter læskedrik med 80 mg/liter eller mere end ½ kg slik med 500 mg/kg til at nå ADI.

Funktion

Saccharin har været anvendt som sødestof i fødevarer i mere end 120 år. Søder ca. 400 gange mere end sukker. Giver ingen kalorier. Har en bitter eftersmag.

Sundhedsmæssige forhold

I 1970’erne fremkom nogle forsøg, som viste, at saccharin gav blærekræft hos rotter, hvis mødre fik store doser saccharin. Som følge heraf forbød sundhedsmyndighederne i USA saccharin til mad. Da saccharin var eneste tilbageblevne kunstige sødestof, opstod der et så stort politisk pres fra forbrugerne, at kongressen udsatte sin egen lov og tillod saccharin alligevel, idet sødetabletter dog skulle mærkes med, at store mængder kan give kræft hos forsøgsdyr. Herhjemme forsøgte man også at begrænse mængden af saccharin, men heller ikke her lykkedes det at forbyde det helt. Senere forsøg har vist, at det sandsynligvis kun er kræftfremkaldende hos rotter og kun i store mængder. For rotter er der en koncentration, under hvilken stoffet ikke har nogen effekt. Samtidig har undersøgelser af befolkningen i Danmark ikke kunnet påvise større hyppighed af blærecancer hos børn af mødre, som under graviditeten har spist meget saccharin. Både JECFA og SCF regner nu med, at rotten er særlig følsom for saccharin og har i henholdsvis 1993 og 1995 fastsat en ADI for mennesker på 5 mg/kg legemsvægt. Også i USA har man nu fjernet saccharin fra listen over stoffer, som mistænkes for at kunne give kræft.