E 966 Lactitol

Beskrivelse

Fremstilles ved kemisk modificering af mælkesukker, hvorved dette omdannes til en sukkeralkohol på linje med sorbitol (E 420).

Må bruges i

Som for E 965.

Funktion

Konsistensmiddel og sødestof, der søder lidt mindre end sukker.

Sundhedsmæssige forhold

Lactitol har samme effekt på godt og ondt som de andre sukkeralkoholer, som beskrevet under sorbitol (E 420). Er rimelig tandvenligt, giver næsten lige så mange kalorier som sukker, er ikke specielt velegnet til diabetikere og kan give diarré. ADI er ikke begrænset, dog skal man tage højde for den afførende virkning.