E 1519 Benzylalcohol

Beskrivelse

Væske, som fremstilles syntetisk.

Må bruges i

Må anvendes som opløsningsmiddel for aromastoffer, som anvendes til alkoholiske drikkevarer (100 mg/l færdigt produkt) og til slik og kager (250 mg/kg).

Funktion

Anvendes som opløsningsmiddel til aromablandinger, men kan også optræde som aromastof selv.

Sundhedsmæssige forhold

SCF tildelte i 1981 en ADI på 5 mg/kg legemsvægt, som blev bekræftet i 2002. Denne ADI er inkluderet i den ADI der er fastsat for benzoesyre og benzoaterne (E 210-E 213), da stoffet vil blive omdannet til benzoesyre i kroppen.