ADI

Beskrivelse

Forkortelse for Acceptabelt Dagligt Indtag. Mål for et stofs ufarlighed. Udtrykkes i antal mg/kg legemsvægt. Dvs. et voksent menneske på 60 kg vil kunne indtage 60 x ADI hver dag uden sundhedsmæssige problemer. ADI fastsættes ud fra forsøg på dyr kombineret med eksisterende viden om effekt på mennesker. I dyreforsøgene blander man det stof, man undersøger, i dyrenes foder eller drikkevand. Man deler dyrene op i forskellige grupper, som får forskellige mængder af stoffet i en lang periode, som regel det meste af deres levetid. Når forsøget er slut, sammenligner man de dyr, man har givet stoffet, med en gruppe, som ikke har fået noget stof, men ellers helt samme foder og behandling. Man undersøger, om stoffet har haft betydning for dyrenes vækst, om der er sket ændringer i blodet og på indre organer som f.eks. lever og nyrer, samt om stoffet evt. har givet kræft. Samtidig iagttager man dyrenes adfærd. Særlige undersøgelser over flere generationer dyr foretages for at se, om stoffet kan påvirke frugtbarheden eller give skader på afkommet. Viser det sig, at der er en bestemt mængde af stoffet, der ikke har givet nogen negativ effekt, danner denne dosis baggrund for fastsættelsen af ADI for mennesker. Den mængde stof, forsøgsdyret har fået hver dag, kaldes nul-effekt-niveauet. Den udtrykkes i mg stof pr. kg legemsvægt af dyret. Ud fra nul-effekt-niveauet beregnes ADI ved at dividere det med faktorer, der kaldes »sikkerhedsfaktorer« eller »uvishedsfaktorer«. Da man ikke kan være sikker på, at dyr og mennesker er lige følsomme over for stoffet, antager man, at mennesker er 10 gange mere følsomme end forsøgsdyret, og nul-effekt-niveauet divideres derfor med 10. Da man samtidig må regne med, at ikke alle mennesker vil tåle et stof lige godt og man kan blive udsat for mange andre påvirkninger gennem et helt liv, anvender man endnu en faktor 10 for at tage højde for de mest følsomme. ADI for mennesker beregnes således som 1/100 af den dosis, forsøgsdyrene har kunnet tåle et helt liv igennem uden påviselig skadevirkning. Undertiden anvender man sikkerhedsfaktorer både større og mindre end 100, hvis forholdene taler derfor, men i langt de fleste tilfælde har man anvendt 100. Som udgangspunkt anvender man den dyreart, der har vist sig mest følsom. ADI er ikke nogen eksakt størrelse, men et overslag over en omtrentlig mængde, som man, ud fra den samlede viden om stoffet på det pågældende tidspunkt, mener ikke har nogen skadeeffekt. Det er således heller ikke en faregrænse. Hvis ellers ADI er fastsat korrekt, vil der ikke være nogen risiko, hvis man i kortere tid overskrider ADI. ADI er nemlig, som beskrevet, ikke fastsat ud fra en her-og-nu effekt, men ved dosering hver dag over længere tid, normalt livstid. Det er således mere den gennemsnitlige dosis, man får over længere tid, end hvad man får fra dag til dag, der har betydning. Der er dog visse aspekter ved stoffer, man ikke kan få svar på ved de dyreforsøg, man normalt foretager. Det drejer sig om den ændring af et stofs virkning, der muligvis kan ske, hvis man samtidig udsættes for andre stoffer, den såkaldte kombinationseffekt (se dette), samt om stoffet eventuelt kan udløse allergiske anfald hos særligt følsomme. (Se Allergi) ADI kan være »midlertidig« (temporær), »endelig«, »ikke begrænset« eller »ingen«