Aromastof

Beskrivelse

Aromastoffer bruges til at give maden smag og lugt (aroma). De kan enten være naturlige (udtræk af f.eks. krydderier), naturidentiske (forekommer naturligt, men fremstilles syntetisk) eller kunstige (forekommer ikke i naturen). Ofte vil en anvendt aroma (eller essens) være søgt fremstillet så nær som muligt op ad det naturlige forbillede, den søger at efterligne. Men mens en appelsin naturligt indeholder flere hundrede stoffer, som er med til at give den karakteristiske smag, vil en industriel appelsinaroma typisk indeholde væsentligt færre, idet man søger at vælge blandt de stoffer, som er mest karakteristiske. Jo færre stoffer, jo billigere aroma. Anvendelsen af aromastoffer har hidtil kun været reguleret via en negativliste, dvs. at af de næsten 3000 stoffer, man ved bliver brugt, er der kun restriktioner på et fåtal. I midten af 1970’erne forsøgte man herhjemme at gennemføre en anmeldelsesordning, således at industrien skulle indberette, hvilke aromastoffer den anvendte. Herved kunne den stadig beholde sine fabrikationshemmeligheder, mens myndighederne ville få mulighed for at standse anvendelser, som kunne være sundhedsmæssigt betænkelige. Tiden var dog ikke moden til et sådant skridt, og under pres fra de multinationale aromaindustrier og med manglende støtte fra andre landes myndigheder, måtte ordningen opgives. Siden har Danmark arbejdet for at gennemføre internationale regler på området. De første skridt til en fælles EU-positivliste er nu etableret. Indtil slutningen af 1997 har EU-medlemslandene kunnet indberette til Kommissionen, hvilke aromastoffer der var accepteret brugt i deres område. Disse lister er nu sammenholdt, og der er kommet en samlet liste på omkring 3000 stoffer ud af det, som skal danne basis for en egentlig positivliste. Men det kræver først, at alle stofferne vurderes sundhedsmæssigt, hvilket er en meget stor opgave. Indtil da har man dog haft mulighed for at rejse indvending mod anvendelsen af stoffer, som man på forhånd havde betænkeligheder ved. Det drejede sig for Danmarks vedkommende om seks stoffer, heriblandt furfural og estragol (se disse), hvoraf nogle ganske vist forekommer naturligt i maden, men også har uheldige sundhedsmæssige egenskaber. De fleste af de andre EU-lande har støttet disse indvendinger, og nogle har haft andre indvendinger, som Danmark har støttet. Der er dog nogle lande, som fortsat hælder til den holdning, at når noget er naturligt, kan det ikke være farligt, og derfor er imod regulering på området. Arbejdet med at udarbejde en fælles positivliste for aromastoffer forventes at være færdig i 2005 og dette arbejde koordineres af en arbejdsgruppe under EFSA. Aromastoffer anvendt i maden skal ikke deklareres enkeltvis, men blot som »aromastof« eller »aroma«. Visse hyppigt anvendte stoffer ses dog ofte deklareret. Blandt disse kan nævnes vanillin og ethylvanillin (se vanille) og menthol.