Bacteriocin

Beskrivelse

Antibiotikalignende produkt, som laves af bakterier. I modsætning til antibiotika virker de ikke på store grupper af bakterier, men kun på visse nærtbeslægtede bakterier. En af de mest kendte bakteriociner består af 34 aminosyrer og er nisin. Den dannes af mælkesyrebakterien Lactococcus lactis, som forekommer naturligt i rå mælk og visse oste. Nisin hæmmer væksten af andre Lactococcusarter samt sygdomsfremkaldende bakterier som Listeria monocytogenes, Staphylococcus aureus og Bacillus cereus. Nisin er indtil videre det eneste kendte bacteriocin, der forhandles som rent stof. Nisin er godkendt som tilsætningsstof og har nummer E 234 (se dette).