Budgetmetode

Beskrivelse

En metode, udviklet i Danmark, til beregning af, hvor meget tilsætningsstof man kan tænkes at få ind gennem kosten. Metoden bygger på, at sult og tørst er begrænsende for, hvor meget man kan spise. Metoden har hidtil været anvendt i Danmark og til dels i Sverige ved fastsættelse af maksimumgrænser for, hvor meget der må komme i fødevarer af de enkelte tilsætningsstoffer under hensyntagen til deres ADI. I forbindelse med kostundersøgelsen, udført i Danmark i 1985, beregnede man det mulige indtag af farvestoffer og konserveringsstoffer under forudsætning af, at fødevarerne indeholdt de stoffer der var tilladt, og i den maksimale mængde. Det viste sig, at man med de grænser, som var fastsat efter budgetmetoden, klart sikrede, at ADI ikke overskrides. Da man på EU-plan skulle fastlægge de fælles grænser, ønskede man ikke at anvende budgetmetoden. Til gengæld blev der indføjet en klausul i de tre tilsætningsstofdirektiver om, at medlemslandene skulle overvåge, om man kunne risikere at få for meget tilsætningsstof med de fødevarer, hvor de forekommer. Da man fandt ud af, hvor umådelig store ressourcer der skulle til for at måle alle tilsætningsstoffer i alle fødevarer, besluttede man sig til at koncentrere sig om de stoffer, hvor der med de nye regler kunne tænkes at ske en overskridelse af ADI. Som en første metode til at udskille de stoffer, hvor en overskridelse af ADI var usandsynlig, valgte man at bruge – den danske budgetmetode. Beregninger viste, at for en række stoffer er en ADI-overskridelse usandsynlig, men der er stadig en række stoffer, hvor mere detaljerede og kostbare metoder er nødvendige. Det ville have været nemmere og billigere for alle parter, om man havde brugt metoden fra starten ved grænseværdifastsættelsen. Resultaterne af EU-overvågningen kan ses på http://europa.eu.int/comm/food/food/chemicalsafety/additives/flav15_en.pdf