E 160c Paprikaekstrakt (Capsanthin, Capsorubin)

Beskrivelse

Farvestof, som forekommer i rød peberfrugt (paprika).

Må bruges i

Alle fødevarer undtagen dem, der er specifikt friholdt for farvestoffer. Der er ikke fastsat maksimumgrænser.

Funktion

Rødt farvestof.

Sundhedsmæssige forhold

Stoffet er ikke undersøgt og kan derfor ikke vurderes på den sædvanlige måde. Paprika spises overalt og visse steder i store mængder, uden at skadelig effekt er set, så der er næppe nogen særlige problemer med stoffet. JECFA siger, at ekstrakten er at betragte som en fødevare, hvis den anvendes som aroma, mens man ikke har udtalt sig om farvestofanvendelsen. SCF har heller ikke udtalt sig om paprikaekstrakt som farvestof, så det var nok en opgave for EFSA’s AFC Panel.