Gummibase

Beskrivelse

Det der bliver tilbage i tyggegummi, når man har tygget smagsstofferne ud. Kan være gummi (kautsjuk, latex) og harpiks fra forskellige træer, paraffin eller en lang række syntetiske stoffer som polyethylen, polyvinylester og polyvinylether. Der er set tilfælde af, at personer, som har udviklet kontaktallergi mod gummihandsker (latex), også har reageret mod bestemte typer tyggegummi. Da der også kan forekomme glycerol (E 422) og stearinsyre (E 570) i gummibaser, kan man ikke være sikker på, om det er kosher eller halal. Anvendte gummibaser skal blot deklareres med samlebetegnelsen »gummibase«.