Haram

Beskrivelse

Betyder på arabisk det, der er forbudt. At mad er haram betyder, at det er forbudt at spise for muslimer. Det forbudte er firbenede dyr, der spiser andre firbenede dyr, dvs. rovdyr som tiger m.m. Endvidere dyr, der bruges til transport, heste, æsler, kameler samt dyr, der slikker vand, f.eks. hunde og katte. Alkohol er også haram. Det forbud der håndhæves strengest af de fleste muslimer, er forbuddet mod svinekød. Der er også krav til, hvordan dyrene skal slagtes. Det modsatte af haram er halal, der betyder det tilladte.