Hyperaktivitet

Beskrivelse

En tilstand, hvor børn er meget urolige, umedgørlige, nervøse, uopmærksomme og i det hele taget »umulige«. For en del år siden fremkom den amerikanske læge B.F. Feingold med den teori, at tilsætningsstoffer, især farvestoffer, kunne være en medvirkende årsag til hyperaktivitet hos børn. Han satte nogle hyperaktive børn på en diæt, som ikke indeholdt farvestoffer, aromastoffer eller konserveringsmidler. Han bemærkede også en mærkbar forbedring i børnenes adfærd. Forsøget var udført sådan, at både børnene, deres forældre og deres lærere var klar over, hvad forsøget gik ud på, og hvad man skulle holde øje med. Det er imidlertid sandsynligt, at alene den opmærksomhed børnene blev udsat for, i sig selv kunne forklare en del af den observerede forbedring. Man har derfor gentaget forsøget efter den såkaldte dobbeltblindmetode. Her blev alle børn holdt på samme diæt. Nogle børn fik så kiks med en blanding af farvestoffer, medens resten fik kiks, der så ligesådan ud, men ikke indeholdt farvestoffer. Hverken børnene selv, de der gav dem kiksene, eller de der skulle iagttage dem bagefter, vidste, hvilke kiks der var farvestoffer i. Forsøg udført på denne måde har endnu ikke vist, at der skulle være nogen særlig sammenhæng mellem farvestoffer og hyperaktivitet. Hvis der er, vil det kun være en meget lille del af de hyperaktive børn, der vil kunne hjælpes med en farvestoffri diæt. Det er vanskeligt at udpege enkeltstoffer, men mistanken har især rettet sig mod de samme stoffer, som giver allergi (se tilsætningsstoffer allergi). En særlig mistanke har dog været rettet mod erythrosin (se E 127).