E 170 Calciumcarbonat (Kridt)

Beskrivelse

Forekommer naturligt i form af f.eks. kalksten og kridt.

Må bruges i

Som farvestof må calciumcarbonat bruges i alle fødevarer undtagen dem, som er specifikt friholdt for farvestoffer. Der er ikke fastsat maksimumgrænser. I praksis kan stoffet kun anvendes som overfladefarve, hvilket begrænser anvendelsen væsentligt. Som surhedsregulerende midler må stoffet anvendes uden mængdemæssig begrænsning i alle fødevarer, som normalt må indeholde tilsætningsstoffer. Må også bruges i vegetabilske økologiske varer og i overgangskost (dog kun som surhedsregulerende middel og ikke som farvestof). Calciumhydrogencarbonat var tidligere opført sammen med calciumcarbonat, men da det ikke bruges, er det blevet fjernet.

Funktion

Anvendes som surhedsregulerende middel, som hvidt farvestof og som næringsstof (kalktilskud).

Sundhedsmæssige forhold

Er helt harmløst og har ikke begrænset ADI.