Inulin

Beskrivelse

Et polysaccharid, opbygget af fructoseenheder. Forekommer bl.a. i jordskok, skorzonerrod og artiskok. Inulin fordøjes kun sparsomt i menneskets fordøjelseskanal pga. manglende enzymer, men forgæres fuldstændigt af tyktarmens bakterieflora. Inulins ernæringsmæssige betydning er beskeden, men det markedsføres som »fiber«.