Jelly mini-cups

Beskrivelse

Er blevet forbudt i EU, fordi der var en fare for, at målgruppen – specielt børn – kunne blive kvalt ved indtagelse af produktet. Produktet er en slags frugtgele, indpakningen er på størrelse med en langtidsholdbar kaffefløde. Første gang man forbød produktet, var det fordi det som fortykningsmiddel hovedsageligt havde brugt E 425 (Konjacgummi og Konjacglucomannan). Begge disse stoffer er meget langsomt opløselige. Man forbød samtidig at benytte disse to stoffer til alle former for geleslik. Efterfølgende ændrede fabrikanterne produktet, således at man ikke benyttede sig af E 425. De nye produkter og principperne i dem er efterfølgende blevet vurderet af EFSA, som konkluderer, at der vil være samme problemer, og Kommissionen har derfor forbudt, at der på det europæiske marked sælges produkttyper som Jelly mini-cups, der indeholder følgende tilsætningsstoffer: E 400, E 401, E 402, E 403, E 404, E 405, E 406, E 407, E 407a, E 410, E 412, E 413, E 414, E 415, E 417 og E 418.