Kategori tilsætningsstoffer

Beskrivelse

Her beskrives, hvad stoffet gør, om det konserverer, farver osv. Nogle af stofferne er placeret i hovedgrupper efter deres funktion. Således har farvestofferne numre fra E 100 til E 199 og konserveringsstofferne fra E 200 til E 299. I disse tilfælde er området beskrevet nærmere i starten af hver kategori af funktioner. En liste over de kategoribetegnelser der skal anvendes ved deklarationer af fødevarer er angivet nedenfor og er de kategoribetegnelser, som ifølge tilsætningsstofbekendtgørelsen skal benyttes ved mærkning af færdigpakkede fødevarer (andre må ikke bruges). Definitionerne er de officielle. Antiklumpningsmidler: Stoffer, der reducerer en fødevares individuelle partiklers tendens til at klæbe sammen. Antioxidanter: Stoffer, som forlænger en fødevares holdbarhed ved at beskytte den mod ødelæggelse ved iltning som f.eks. fedtharskning og misfarvning. Bærestoffer (herunder Stoffer, der anvendes til at opløse, fortynde, opløsningsmidler anvendt dispergere eller på anden måde ændre den fysiske som bærestoffer): form af et tilsætningsstof til fødevarer uden at ændre dets teknologiske funktion (og uden selv at have en teknologisk virkning) med henblik på at lette håndtering, tilsætning eller anvendelse af tilsætningsstoffer. Drivgasser: Andre gasser end luft, som presser en fødevare ud af en beholder. Emballagegasser: Andre gasser end luft, der indføres i en beholder før, medens eller efter at en fødevare anbringes deri. Emulgatorer: Stoffer, hvormed man kan danne eller opretholde en homogen blanding af to eller flere ikke-blandbare faser som f.eks. olie og vand i en fødevare. Farvestoffer: Stoffer, der giver en fødevare farve eller giver den dens farve tilbage og som omfatter naturlige bestanddele af fødevarer og andre naturlige kildematerialer, som normalt ikke i sig selv fortæres som fødevarer, og som ikke normalt anvendes som karakteristiske ingredienser i fødevarer. Præparater, der er fremstillet af fødevarer og andre naturlige kildematerialer ved en fysisk og/eller kemisk ekstraktion, som fører til en selektiv ekstraktion af pigmenter i forhold til de ernæringsmæssige eller aromatiske bestanddele, er farvestoffer. Fortykningsmidler: Stoffer, der øger en fødevares viskositet. Fugtighedsbevarende midler: Stoffer, som beskytter fødevarer mod udtørring ved at reducere virkningen af omgivelser med lav fugtighedsgrad, eller som gør opløsning af et pulver i et vandigt medium lettere. Fyldemidler: Stoffer, der øger en fødevares volumen uden at øge dens energiindhold væsentligt. Geleringsmidler: Stoffer, der øger en fødevares konsistens ved geledannelse. Hævemidler: Stoffer eller kombinationer af stoffer, som udvikler gas og dermed får dej til at svulme op. Kompleksdannere: Stoffer, der danner kemiske kompleksforbindelser med metalioner. Konserveringsmidler: Stoffer, som forlænger en fødevares holdbarhed ved at beskytte den mod ødelæggelse forårsaget af mikroorganismer. Konsistensmidler: Stoffer, som gør eller holder frugt og grøntsager faste eller sprøde, eller som reagerer med geleringsmidler og danner eller styrker en gel. Melbehandlingsmidler: Andre stoffer end emulgatorer, som tilsættes mel eller dej for at forbedre bageegenskaberne. Modificerede stivelser: Stoffer, der fremkommer ved en eller flere kemiske behandlinger af spiselig stivelse, som kan have været underkastet fysisk eller enzymatisk behandling og som kan være gjort fritflydende med syre eller alkali eller bleget. Overfladebehandlingsmidler: Stoffer, der giver en fødevare et skinnende udseende (herunder glittemidler) eller udgør et beskyttende lag, når de påføres fødevarens overflade. Skumdannende midler: Stoffer, hvormed man kan opnå homogen fordeling af en luftart i en flydende eller fast fødevare. Skumdæmpningsmidler: Stoffer, der forhindrer eller reducerer skumning. Smagsforstærkere: Stoffer, der forstærker en fødevares smag og/eller lugt. Smeltesalte: Stoffer, som overfører proteiner i ost til dispergeret form og derved bevirker en homogen fordeling af fedt og andre bestanddele. Stabilisatorer: Stoffer, hvormed man kan opretholde en fødevares fysisk-kemiske tilstand. Til stabilisatorer hører stoffer, hvormed der kan opretholdes en homogen fordeling af to eller flere ikke-blandbare stoffer i en fødevare, og stoffer, som stabiliserer, bevarer eller forstærker en fødevares farve. Surhedsregulerende midler: Stoffer, som ændrer eller fastholder en fødevares surhedsgrad. Syrer: Stoffer, der øger en fødevares surhedsgrad og/eller giver den en sur smag. Sødestoffer: Stoffer, der giver en fødevare en sød smag.