Kosher

Beskrivelse

Ordet betyder »egnet« og er betegnelsen for den mad, der er egnet føde for dem, der lever efter jødiske forskrifter. Disse er beskrevet i Det Gamle Testamente, og de vigtigste er (citeret fra Den jødiske Kogebog af Meta Melchior & Esther Lexner): 1. Alt, hvad der vokser af jorden – frugter, grøntsager, krydderier osv. er tilladt føde, ligeså mælk og alle mælkeprodukter fra tilladte dyr såvel som æg af tilladte fugle. 2. Af pattedyr kun sådanne, der er drøvtyggere og tillige har spaltede klove, således ikke svin, hest og kamel. 3. Af fugle kun de af traditionen hævdede (høns, gæs, ænder, duer, kalkuner m.m.), ingen rovfugle. 4. Af fisk kun sådanne, der både har skæl og finner (f.eks. ikke pighvar). 5.Ingen skaldyr og ingen bløddyr. En liste over de tilsætningsstoffer, som ikke er kosher eller kan være fremstillet af ingredienser, som ikke er kosher, kan ses i tilsætningsstoffer-fødevaretabu.