E 180 Rubinpigment BK (Litholrubin BK)

Beskrivelse

Syntetisk tjærefarvestof af azotypen.

Må bruges i

Kun til spiselig osteskorpe. Bruges også til osteskorpe, som ikke er beregnet til at spises. Anvendt på denne måde betragtes det ikke som tilsætningsstof og er derfor ikke reguleret (og skal ikke deklareres).

Funktion

Rødt farvestof.

Sundhedsmæssige forhold

Hvis man ser på den kemiske struktur, vil det nok være klogt at gå uden om dette stof, hvis man er overfølsom for andre stoffer, men det skulle heller ikke være svært. SCF har tildelt stoffet en ADI på 1,5 mg/kg legemsvægt, mens JECFA ikke mener, der er undersøgelser nok til at fastsætte en ADI. Da osteskorper næppe indgår som en væsentlig del af den daglige kost, er der ikke grund til at tro, at der skulle være nogen betænkeligheder ved anvendelsen.