Overførsel

Beskrivelse

Hvis tilstedeværelsen af et tilsætningsstof udelukkende skyldes, at stoffet forefandtes i én eller flere ingredienser, der medgår ved fremstillingen af den pågældende fødevare, og stoffet ikke har nogen teknologisk funktion i den færdige fødevare, betragtes det som et overført stof. Overførte tilsætningsstoffer skal ikke deklareres. På engelsk kaldes det »carry over«. Det kan f.eks. være, hvis man benytter et antiklumpningsmiddel i en krydderiblanding, og denne bruges i et kødprodukt, og dette kødprodukt kommer i en skinkesalat, men det kan være utroligt vanskeligt at vurdere, hvornår det drejer sig om en overførsel eller hvornår tilsætningen er sket bevidst.