E 214 Ethyl-p-hydroxybenzoat (Ethylparaben)
E 215 Ethyl-p-hydroxybenzoat, natriumsalt
E 216 Propyl-p-hydroxybenzoat (Propylparaben)
E 217 Propyl-p-hydroxybenzoat, natriumsalt
E 218 Methyl-p-hydroxybenzoat (Methylparaben)
E 219 Methyl-p-hydroxybenzoat, natriumsalt

Beskrivelse

Stofferne kaldes ofte for parabener og fremstilles syntetisk ud fra benzoesyre (E 210). Bogstavet p står for para og stofferne skal således læses ethyl-para-hydroxybenzoat osv.

Må bruges i

Selvom stofferne har en højere ADI end benzoesyre (det foregående stof E 210) er anvendelsesbetingelserne langt mere begrænsede. Det er der ikke nogen sundhedsmæssig forklaring på, men da ADI ikke tager højde for overfølsomhedsproblemer er det sikkert en god ide alligevel. Det må forventes, at den nyeste fjernelse af ADI for propylparaben (E 216 og E217) vil medføre, at godkendelsen af dette stof vil blive trukket tilbage. Stofferne må bruges i gelé på kødprodukter og i postej 1 g/kg, til overfladebehandling af tørrede kødprodukter, snacks og slik 0,3 g/kg samt flydende kosttilskud 2 g/kg. Det vil derfor ikke være muligt at nå op på ADI. Stofferne må ikke længere bruges i produkter som blandt andet læskedrikke, mayonnaise, marmelade og kager, hvilket var tilladt i Danmark før de fælles EU-regler.

Funktion

Konserveringsstoffer, der hæmmer vækst af især gær- og skimmelsvampe (mug) og til dels bakterier. Anvendes næppe meget i mad, da de har en tendens til at give afsmag. Bruges i vid udstrækning til kosmetik. De virker, modsat benzoesyre (se foregående E 210), også i ikke sure fødevarer.

Sundhedsmæssige forhold

Kan give allergilignende symptomer hos særligt følsomme. Symptomerne kan være høfeber, nældefeber og astma. Stofferne har fået en ADI af JECFA på 10 mg/kg legemsvægt i 1973. SCF kom i 1994 frem til samme ADI. Den blev dog gjort midlertidig, da komitéen gerne ville have nogle undersøgelser af nyere dato, og da visse undersøgelser antyder, at stofferne kunne have samme effekt på formaver hos rotter som E 320 BHA. I 2000 efterlyste komitéen endnu engang de ønskede undersøgelser og understregede, at ADI kunne trækkes tilbage, hvis ikke de fremkom. Samtidig har Europakommissionen adskillige gange efterlyst informationer fra industrien, om man rent faktisk bruger stofferne i mad i dag, og først i løbet af 2004 begyndte man at reagere. På det seneste er der kommet rapporter frem om, at parabener har vist sig at have østrogen effekt i reagensglasforsøg. Det har vist sig ikke at være tilfældet for methyl- og ethylparabenerne, men helt nye undersøgelser af propylparaben har medført, at EFSA’s AFC Panel har trukket ADI for dette stof og dets natriumsalt tilbage, mens ADI er blevet bekræftet for methyl- og ethylparabenerne (E 218 – E 219 og E 214 – E 215).