Sukkerarter

Beskrivelse

Fællesbetegnelse for en lang række stoffer, som kemisk betegnes som sukker. Hvis man anvender det, vi kalder sukker, til daglig, vil det nok blive kaldt ved det navn (se ovenfor). Andre sukkerarter kan være mælkesukker (lactose), frugtsukker (fructose), druesukker (glucose). Derudover kan man møde betegnelser som glucosesirup (fremstilles normalt fra majs). Hvis almindeligt sukker spaltes, enten kemisk eller ved hjælp af enzymet invertase, opstår der en blanding af glucose og fructose, som kaldes invertsukker eller kunsthonning. Honning er en tilsvarende blanding, fremstillet af bier.