Syre, base, salt

Beskrivelse

Syrer smager surt og er det modsatte af baser, som smager »ludagtigt«, dvs. lidt som sæbe. Hvis man blander syrer og baser, vil de neutralisere hinanden og danne salte. Det mest kendte salt er almindeligt køkkensalt, der har det kemiske navn natriumchlorid. Det dannes, når man neutraliserer saltsyre (E 507) og natriumhydroxid (E 524) med hinanden. Koncentrerede stærke syrer og baser vil ofte være ætsende, hvis de kommer direkte på huden eller hvis man sluger dem ufortyndet. Brugt rigtigt i maden er det dog helt uden sundhedsmæssig betydning. Her vil de være så fortyndede og neutraliserede, at de er uskadelige. Hvis man ved et uheld skulle komme så meget af en syre eller base i maden, at det er et problem, vil man meget hurtigt opdage det på smagen. Visse stoffer i denne gruppe indgår i bagepulver, som bruges for at få dejen til at hæve. Stoffer som anvendes til dette formål, er f.eks. natron (E 500), potaske (E 501), hjortetaksalt (E 503), tartrater (E 335 – E 336) og natriumaluminiumphosphat (E 541). Smeltesalte Smeltesalte anvendes i smelteoste og virker ved at binde vand og fordele fedt. Her kan bruges calciumcarbonat (E 170), citronsyre og citrater (E 330 – E 333), mælkesyre og lactater (E 270 og E 325 – E 327), natriumhydrogencarbonat (E 500), phosphorsyre og phosphater (E 338 – E 341 og E 450). Syre, base og salt har numrene E 500 – E 530. Andre stoffer, der også falder ind under kategoribetegnelsen, samtidig med at de har andre funktioner, er: Calciumcarbonat (E 170), Eddikesyre og acetater (E 260 – E 263), citronsyre og citrater (E 330 – E 333), mælkesyre og lactater (E 270 og E 325 – E 327), æblesyre og malater (E 296 og E 350 – E 352), phosphorsyre og phosphater (E 338 – E 341 og E 450 – E 452), samt vinsyre og tartrater (E 334 – E 337).