Tagatose

Beskrivelse

Er et kulhydrat, som findes i komælk. Via et produktionspatent har Arla kunnet fremstille stoffet, så det bliver økonomisk interessant. Tagatose har et lavere energiindhold end sukker og markedsføres som et lavkalorieholdigt, funktionelt sødestof. Arla hævder samtidig, at stoffet kan bruges som en smagsforstærker i lave doser. Stoffet har næsten samme sødeevne som sukker, men tilfører som nævnt ikke samme energi, da tagatose giver ca. 1,5 kal. pr. gram. FDA har accepteret, at stoffet kommer på GRAS-listen (se denne). Hverken SCF eller dens efterfølger EFSA’s AFC Panel har indtil nu set på stoffet. Derimod har JECFA i 2004 tildelt en ikke begrænset ADI.