Toksikologi

Beskrivelse

Læren om gifte efter det græske ord toksikon, som betyder gift. For at et stof skal kunne godkendes som tilsætningsstof, skal det være grundigt undersøgt for mulig sundhedsskadelig effekt. Dette har forledt mange til at tro, at toksikologer kun beskæftiger sig med, hvad man til daglig forstår ved gifte og dermed, at tilsætningsstoffer pr. definition er giftige. Men for en toksikolog er ethvert stof i princippet en gift. Får man tilstrækkeligt meget af et stof i tilstrækkelig lang tid, vil selv stoffer, man til daglig betragter som ugiftige, vise sig at have en eller anden bivirkning. Et par hundrede gram af et så relativt uskadeligt stof som almindeligt køkkensalt vil, indtaget på én gang, medføre døden under store pinsler, mens den samme dosis fordelt over længere tid er helt uskadelig. I dagligt sprog er gift en helt anden ting. Det er et stof, der i små mængder kan medføre død eller svære skader, efter at man har spist det en enkelt eller nogle få gange. Ingen af de stoffer, der i dag er tilladt til fødevarer, opfylder denne – lad os kalde det kriminalromanens – definition på en gift. En væsentlig undtagelse er dog nitrit, som selv i mindre mængder kan give forgiftninger (se om nitrit under E 249 og E 250) og det nye stof DMDC (E 242). Fælles for dem begge er dog, at de rester, der kan findes i fødevarer, ikke er giftige som sådan. Dette er dog i sig selv ingen garanti, da man må sikre sig, at heller ikke længere tids brug af et stof vil medføre uønskede bivirkninger. Derfor må man basere sine vurderinger på langtidsdyreforsøg, kombineret med iagttagelser på mennesker, som har fået stoffet. Ud fra den viden man herved opnår, vil man kunne fastsætte det såkaldte acceptable daglige indtag, ADI(se dette).