Umami

Beskrivelse

Betegnelse for det specielle smagsindtryk, man skulle få fra diverse smagsforstærkere som glutamater (E 620 – E 625) og nukleinsyrer (E 626 – E 635). Betegnelsen er japansk og er nok et udtryk for, at disse smagsforstærkere især har været brugt i orienten. Japanerne gør i hvert tilfælde meget for at overbevise om, at der ud over de klassiske basale smagsindtryk sødt, surt, salt og bittert skulle findes en 5. smag, som de altså kalder umami.