Vitaminer

Beskrivelse

Vitaminer er organiske forbindelser, som i små mængder er nødvendige for kroppens normale funktion. Det er stoffer, som man ikke selv kan danne i tilstrækkelig mængde og derfor skal have tilført. Hvis man ikke får vitaminer nok, optræder en række mangelsygdomme, der er specifikke for de enkelte vitaminer. Der kendes i dag 13 vitaminer, som er nødvendige for mennesket. Det er vitamin A, D, E, K og C samt B-vitaminerne thiamin (B1), riboflavin (B2), niacin, folacin, pantothensyre, biotin, pyridoxin (B6) og cobalamin (B12). Af vitaminer kan (må) følgende bruges som tilsætningsstoffer: • E 101 og E 101a riboflavin (vitamin B2) farvestof. • E 160a carotener (provitamin A) farvestof. • E 300 ascorbinsyre (vitamin C) antioxidant o.a. • E 306 tocopheroler (vitamin E) antioxidant. Ikke-vitaminer og »Fup«vitaminer På det danske marked har været solgt og sælges en række stoffer under navne som vitamin B3, B4, B5, B7, B8, B9, B10, B11, B13, B15, B17, F, G, H, M, P og PP. Disse navne betegner enten ikke vitaminer eller er forældede betegnelser for vitaminer, der senere har fået andre navne. Nogle af produkterne kan købes i forretningerne, mens andre kun sælges via såkaldte alternative behandlere. Til de enkelte soffer kan man knytte følgende kommentar; »Vitamin« B3 er en forældet betegnelse for vitaminet pantothensyre, anvendes også fejlagtigt om niacin. »Vitamin« B4 eksisterer ikke. Betegnelsen blev brugt om et stof, som senere viste sig at være en blanding af nogle aminosyrer. »Vitamin« B5 eksisterer ikke. Bruges fejlagtigt om vitaminet pantothensyre. »Vitaminerne« B7, B8, B9, B11. Ingen af disse eksisterer. Betegnelserne har været brugt om stoffer, som senere har vist sig at være blandinger af allerede kendte vitaminer. »Vitamin« B10 bruges om stoffet paraaminobenzoesyre, PABA, som er et forstadium til vitaminet folacin. Mennesker og dyr kan ikke selv danne folacin ud fra forstadiet, det er derfor folacin er et vitamin. Stoffet kan betragtes som et vitamin for bakterier og andre mikroorganismer, som kan danne folacin ud fra det. »Vitamin« B13. Betegnelsen bruges om orotsyre, som ikke er essentiel (nødvendig at få tilført) for mennesker. Stoffet har været tillagt næringsstofvirkning, og det har været hævdet, at mineraler, der i kosttilskud var bundet til orotsyre, dvs. orotater, kunne optages særlig let i tarmen. Orotsyre har vist sig at fremme udviklingen af kræft og øge forekomsten af leverforandringer hos rotter. Fødevarestyrelsen tillader derfor ikke anvendelsen af orotater i kosttilskud. »Vitamin« B15. Betegnelsen bruges fejlagtigt om pangaminsyre, som er en blanding af dimethylglycin og sorbitol. Stoffet er ikke påvist at være essentielt for mennesker. »Vitamin« B17 bruges vildledende om stoffet amygdalin. En anden betegnelse for stoffet er Laetril. Det er et bittert smagende stof, som findes i bl.a. abrikoskerner. Det har været hævdet, at stoffet kunne virke forebyggende og helbredende på kræft. Når stoffet nedbrydes, dannes bl.a. cyanid, som er et meget giftigt stof, og der eksisterer ingen beviser for, at stoffet har nogen gavnlig virkning i forbindelse med kræft. Markedsføringen af vitamin B17 er derfor blevet stoppet af myndighederne i Danmark. »Vitamin« F bruges undertiden fejlagtigt om de essentielle fedtsyrer. »Vitamin« G er en forældet betegnelse for riboflavin (vitamin B2). »Vitamin« H er en forældet betegnelse for vitaminet biotin. »Vitamin« M er en forældet betegnelse for vitaminet folacin. »Vitamin« P kaldes også rutin eller hesperidin, som hører til den store gruppe af stoffer, som samlet betegnes flavonoider eller bioflavonoider. Det er gule og orange farvestoffer i planter. Det er ikke vist, at mennesker skulle have et specielt behov for disse stoffer. »Vitamin« PP er en forældet betegnelse for vitaminet niacin. (PP står for pellegra preventing).