Økologi

Beskrivelse

Økologi kommer af græsk og betyder »læren om planters og dyrs forhold og tilpasning til deres miljø«. I praksis dækker økologisk jordbrug både over biodynamisk og den egentlige økologiske produktion. Der er forskelle i udgangspunktet, men fælles for begge dyrkningsmetoder er, at man lægger vægt på at bevare jordens frugtbarhed og at begrænse ressourcer og miljøbelastning. Begge dyrkningsformer adskiller sig væsentligt fra det konventionelle landbrug. De regler, der findes for økologisk jordbrugsproduktion i Danmark, omfatter nogle love om støtte, samt en bekendtgørelse nr. 715 af 30. august 1995. Den tidligste lov, der i Danmark definerer, hvad målsætningen med økologisk jordbrug baseres på, er lov nr. 363 af 10. juni 1987. Herfra er taget nedenstående citat om, hvad økologisk jordbrug er: »Økologisk jordbrug bygger på en målsætning om etablering af stabile og harmoniske driftssystemer, hvor produktionsmetoderne tilrettelægges således, at de enkelte driftsgrene kan integreres i et naturligt biologisk kredsløb i mark og stald. Det tilstræbes så vidt muligt at have husdyr på brugene. Der anvendes ikke industrielt fremstillede gødninger, pesticider eller vækststoffer, ligesom der i fodermidler ikke anvendes industrielt fremstillede tilsætningsstoffer. Gødningsforsyningen baseres især på organiske gødninger, husdyrgødning, grøntgødning, afgrøderester m.v., samt kvælstoffiksering gennem bælgplanter. Plantesygdomme, ukrudt og skadedyr kontrolleres ved veltilrettelagte og alsidige sædskifter, mekanisk jordbehandling samt hensigtsmæssigt sortsvalg, herunder sortsblandinger«. Som det fremgår af ovenstående, er hovedidéen bæredygtighed, samt en helhedsorienteret landbrugs- og fødevareproduktion. Man må f.eks. ikke farve foderet med syntetiske farvestoffer, bruge vækstfremmere eller medicinere forebyggende, men det er tilladt at behandle syge dyr med medicin. Når de er behandlet, er der tre gange længere tilbageholdelsesfrister, dvs. den tid det varer, før de må slagtes eller levere mælk. Der må i økologiske produkter anvendes langt færre tilsætningsstoffer end i de konventionelle (ca. 40 i økologiske produkter og ca. 350 i traditionelle, se tilsætningsstoffer-økologiliste). De anvendte tilsætningsstoffer skal ikke være økologiske. Hvis man ønsker fødevarer med færrest mulige tilsætningsstoffer, er det lettest at gå efter økologiske produkter. Disse indeholder f.eks. hverken aromastoffer, farvestoffer eller kunstige sødestoffer Der foregår i EU i øjeblikket en revision af de tilsætningsstoffer, der må anvendes til økologiske fødevarer. Fra visse dele af fødevareindustrien ønskes en udvidelse af mængden af stoffer, samt de områder hvor de må anvendes. Bl.a. ønsker man at få lov til at benytte nitrit til økologiske kødprodukter. På den anden side er både myndigheder og økologiske producenter her i landet enige om at bibeholde de nuværende regler, og man ønsker under ingen omstændigheder at tillade tilsætning af nitrit til økologiske produkter. I skrivende stund er der ikke truffet en endelig afgørelse om en evt. udvidelse af de tilsætningsstoffer f.eks. nitrit der må benyttes i økologiske fødevarer. Et tilfælde, hvor man har valgt at gå på kompromis, er økologisk vin. Her må man, ligesom i ikke-økologisk vin, anvende sulfit. Det har nemlig vist sig, at det er svært at fremstille en drikkelig vin uden sulfit. Så man må regne med, at sulfit er brugt, også selvom det ikke er deklareret. Økologisk vin skal dog stadig, hvad selve dyrkningen af druerne angår, fremstilles ud fra de almindelige principper, som beskytter miljøet. I økologiske fødevarer må der max. være 5% landbrugsprodukter, som er af ikke-økologisk oprindelse. Disse 5% er dog specificeret, således at man ikke kan blande alt i produkterne. Til mærkning af økologiske varer findes der et særligt økomærke. Man er ikke tvunget til at bruge det, men hvis varerne markedsføres som økologiske og kontrolleres af danske myndigheder, kan de mærkes med det statskontrollerede økomærke. Benyttes mærket, er man underkastet en række specielle regler og kontrol. Det danske øko-mærke er velkendt i Danmark. Uden for Danmark er problemet, at få bruger bogstavet ø. Derfor er der i efteråret 2004 iværksat en kampagne for det fælles EU økologimærke. Dette EU-mærke betyder ikke, at det danske øko-mærke ophører. Så man kan nok i mange år fremover på mange varer finde både EU-mærket og det danske øko-mærke. Selvom de økologiske regler tager højde for en række ting, vil økologien ofte reelt stoppe, når produkterne forlader gården. I praksis ville økologisk kød i dag ikke kunne overholde de krav, der blev stillet under Fødevareministeriets kvalitetsmærke, der f.eks. også omfattede spisekvalitet. Der er ikke noget der udelukker, at man kan producere kyllingepølser ud fra 100 % maskinudbenet kød og kalde dem økologiske. Dette er tilladt, fordi de økologiske regler ikke sætter nogen begrænsninger mht. teknologi og de produktionsprocesser, der benyttes i fødevareindustrien. Der mangler således også regler for transport af økologiske dyr fra gård til slagteri, aflivningsmetoder, regler for, hvorledes svinekroppe skal nedkøles, om det skal være i køletunnel på traditionel vis eller om man skal tage mere hensyn til kvaliteten ved langsom nedkøling. Skal økologisk kød modnes i vakuumpose eller på traditionel vis? Alt i alt er der en række problemer, som de nuværende regler ikke tager højde for.