E 284 Borsyre
E 285 Natriumtetraborat (Boraks)

Beskrivelse

Borsyre og boraks (natriumsalt af borsyre) udvindes af borholdige mineraler, der forekommer naturligt i jordskorpen. Bor er et grundstof, og det udgør ca. 1/6 af vægten af borsyre.

Må bruges i

Borsyre og boraks må kun bruges til kaviar fra stør, dvs. »ægte« kaviar. Der må bruges op til 4 g/kg, hvilket betyder, at der kun skal ca. 15 g kaviar til at nå det højeste niveau anbefalet af EFSA’s ernæringspanel. Det er nu nok de færreste af os der har lejlighed til i det daglige at spise større mængder kaviar, så selvom man skulle blive udsat for fristelsen en gang imellem, er der næppe grund til at holde sig til de 15 g. På den anden side skal man dog nok heller ikke spise sig mæt i det, medmindre man ved, at det er en kvalitet uden borsyre. Det fortælles, at en tjener i en ikke nærmere angivet ambassade pådrog sig en akut borsyreforgiftning, da han efter en reception ikke nænnede at smide den levnede kaviar ud.

Funktion

Borsyre og boraks er effektive konserveringsstoffer, som især har været anvendt til fiskeprodukter, men tidligere kunne man også opleve, at bagere penslede deres produkter med borvand for at få dem til at holde længere. På grund af de sundhedsmæssige problemer med borsyre er den generelle anvendelse til fødevarer dog for længst ophørt. Hverken borsyre eller boraks har været tilladt, så længe der har været en positivliste. Angiveligt har stoffet dog, positivliste eller ej, været brugt til konservering af kaviar, og denne anvendelse er nu blevet lovliggjort med optagelsen i Positivlisten.

Sundhedsmæssige forhold

Borsyre har givet anledning til forgiftning efter indtag af få gram og selv efter udsættelse for stoffet gennem huden (tidligere var det ret almindeligt, at borsyre, i form af borvand, blev brugt til udvortes behandling). De mildere former for symptomer er opkastning og mavekrampe, men der er også rapporteret dødsfald. Selv ved indtag af mindre doser, men over længere tid, er der rapporteret om uheldige bivirkninger. På forsøgsdyr er der således påvist fosterskader. Det er altså ikke noget helt uskyldigt stof, og JECFA har da heller ikke villet tildele en ADI. SCF har i sin rapport fra 1990 heller ikke noget godt at sige om borsyre som tilsætningsstof, men ender med at acceptere det til »ægte« kaviar alene, formentlig ud fra den antagelse, at gennemsnitsforbrugeren næppe har det helt store forbrug af netop denne fødevare. En ekspertgruppe under WHO, som blev bedt om at vurdere stoffer, som kunne forekomme i drikkevand, kom frem til et tolerabelt dagligt indtag (TDI) på 0,1 mg bor/kg legemsvægt, hvilket omregnet til borsyre vil svare nogenlunde til 0,6 mg/kg legemsvægt. Begrebet »tolerabelt dagligt indtag« anvendes om stoffer, som i princippet er uønskede, men uundgåelige, og bruges således mest om forureninger og ikke om tilsætningsstoffer. Der er undertiden nogle, som hævder, at bor er et essentielt næringsstof, dvs. et stof man behøver at få jævnligt for at kunne fungere. Blandt andet hævdes det, at bor kan forebygge knogleskørhed. Der er stigende pres for at få bor godkendt som tilsætning til kosttilskud, men endnu er der stærk tvivl om, at der skulle være behov for dette stof. EFSA’s panel for ernæring (NDA) har i juli 2004 afvist, at bor skulle være et essentielt næringsstof. Samtidig har de vurderet, at voksne ikke bør indtage mere end 10 mg om dagen i længere perioder og advarer imod, at man med visse kosttilskud vil kunne risikere at overskride denne dosis. Sådanne produkter er dog (endnu) ikke tilladt i Danmark.