E 120 Carminer (Carminsyre, Cochenille)

Beskrivelse

Farvestof, som udtrækkes af det pulveriserede rygskjold af en skjoldlus (hunnen i insektfamilien Dactylopius coccus), som lever på kaktusplanter i Mellem- og Sydamerika. Farven (ekstrakten) kaldes cochenille, og det kemiske navn for de farvende stoffer i ekstrakten er carminsyre og carminer. Aztekerne i Mexico brugte 700 år før vor tidsregning cochenille til farvning af tøj og også til maling. Farvestoffet blev bragt til Europa i 1500-tallet. Der har været udkæmpet krige for retten til den røde lus. Den store betydning forsvandt med fremkomsten af de syntetiske farvestoffer i slutningen af 1800-tallet. Stoffet har fået en kraftig renæssance, efter at de syntetiske farver er kommet i miskredit i brede dele af befolkningen. Carmin bruges også mere og mere, fordi det er en af de mest stabile naturlige farver. Farven ændrer sig ikke ved lyspåvirkning – når f.eks. fødevarer pakkes i gennemsigtige pakker. Den er endvidere varmestabil og benyttes f.eks. i røde pølser og i den indiske specialitet tandoori-kylling, som opvarmes til høj temperatur. Ud over i fødevarer bruges carmin i kosmetik – især læbestift, hvor det er det mest brugte farvestof – og til farvning af tekstiler. Da stoffet er udvundet af insekter er det ikke kosher, heller ikke brugt i læbestift.

Må bruges i

De fødevarer, som generelt må farves. Der må bruges 100 mg/liter i læskedrikke og 50-500 mg/kg i en række andre fødevarer. Herudover må det anvendes i visse oste, morgenmadscerealier med frugtsmag, marmelade og pølser. Carminer bliver sammen med annatto (E 160b) brugt i praktisk talt alle røde pølser i stedet for erythrosin (E 127), som ikke længere er tilladt til det formål. Anvendes også til visse røde aperitifvine. Man skal drikke 3 liter sodavand med den tilladte mængde carminer for at nå ADI, mens det er fysisk umuligt at nå ADI ved at spise røde pølser. Men hvis man er allergisk over for stoffet, kan mindre mængder også give anfald.

Funktion

Rødt farvestof. Farven bliver lidt orange i surt miljø.

Sundhedsmæssige forhold

Kan give allergiske symptomer hos særligt følsomme. I modsætning til de andre farvestoffer, som hos følsomme kan give allergilignende symptomer som følge af intolerans, er der her tale om en ægte allergi. Man formoder, at den primært opstår efter brug af læbestift med store mængder af farven, hvorefter også de forholdsvis mindre mængder i madvarer kan give reaktioner. Det er dog uklart, om allergien fremprovokeres af proteiner der forekommer som urenheder fra insekterne i farven, eller det er farven i sig selv, der er årsag til, at visse mennesker bliver allergiske over for carminer. Hvis det er proteiner, vil problemet måske kunne løses ved at forlange en bedre oprensning af farven inden anvendelsen. På grund af dets lange historie var stoffet i lang tid ikke så grundigt undersøgt, som man normalt vil forlange af tilsætningsstoffer i dag. Derfor var JECFA heller ikke i stand til at fastsætte en ADI i flere år, og stoffet blev heller ikke optaget på de første danske positivlister (selv om det strengt taget var imod EF-reglerne). I 1981 var der dog fremkommet så mange data, at man kunne fastsætte en ADI på 2,5 mg/kg legemsvægt. Den var midlertidig, og man anvendte derfor sikkerhedsfaktoren 200. I 1982 fremkom yderligere data. Man kunne nu gøre ADI permanent og anvende den normale sikkerhedsfaktor på 100. Dvs. ADI er 5 mg/kg legemsvægt, en værdi som også SCF kom frem til nogenlunde samtidig. Som konsekvens heraf blev carminer optaget på Positivlisten i 1983, i starten dog kun til et stærkt begrænset sortiment. På grund af rapporterne om allergiske reaktioner og andre nye data siden evalueringen har en nordisk arbejdsgruppe anbefalet, at stoffet gennemgås på ny.