E 300 Ascorbinsyre (Vitamin C)
E 301 Natriumascorbat
E 302 Calciumascorbat

Beskrivelse

Ascorbinsyre og dens salte, ascorbater, er et naturligt forekommende vitamin, der findes i store mængder i f.eks. citroner, appelsiner, solbær og hyben. Fremstilles også syntetisk.

Må bruges i

Ascorbinsyre og dens salte må bruges i alle de fødevarer, der generelt må indeholde tilsætningsstoffer. Må også bruges til økologiske varer og til overgangskost. Der er i modsætning til tidligere positivlister ikke nogen mængdemæssig begrænsning, men det vil normalt næppe forlede nogen til at bruge mere, end man gjorde før. Dog kunne man forestille sig, at nogle fødevarefabrikanter kunne ønske at komme mere ascorbinsyre i maden end hidtil for at kunne reklamere med, at deres produkt er særligt sundt. Men hvis stoffet er anvendt som antioxidant, må det ikke deklareres som »vitamin C« – og så kan det jo være det samme. I visse tilfælde gives der dog særlig tilladelse til at sætte ascorbinsyre som vitamintilsætning til produkter, som også naturligt indeholder vitamin C, som f. eks. frugtjuice, for at kompensere for evt. nedbrudt vitamin.

Funktion

1) Næringsstof (vitamin C) 2) Antioxidant, dvs. stofferne forhindrer påvirkning fra luftens ilt. Denne effekt kendes i husholdningen, når man f.eks. kommer citronsaft på skrællede frugter og grøntsager, for at de ikke skal blive brune. 3) Surhedsregulerende middel. 4) Melbehandlingsmiddel (giver melet bedre bageevne) (kun E 300). 5) Medvirker til farvedannelse og stabilisering af kødets røde farve. 6) Har en beskyttende effekt mod dannelse af nitrosaminer (se nitritter E 249 – E 251). Derfor har man i USA påbudt tilsætning af ascorbat til bacon sammen med den obligatoriske nitrittilsætning.

Sundhedsmæssige forhold

Mangel på vitamin C medfører skørbug (gummerne bløder og tænderne falder ud) og vitaminet er nødvendigt for sårheling. Vitamin C fremmer også optagelsen af jern. Den daglige anbefalede dosis for voksne er 60 mg, som rigeligt dækkes ved en varieret kost. I 1970 påstod nobelpristageren Linus Pauling, at store mængder ascorbinsyre (flere gram om dagen) kunne forebygge/ helbrede almindelig forkølelse og kræft. Selvom denne teori har været testet både videnskabeligt og uvidenskabeligt i talrige undersøgelser, er det stadig en kontroversiel teori, og hvis der er en effekt, er den ikke ligefrem slående. På den anden side er der heller ikke noget der tyder på, at det skulle være specielt farligt. Dog må man indstille sig på problemer med afføringen ved de helt høje doser. Det er umuligt at komme op på de doser, som Pauling anbefalede, gennem fødevarer, hverken af naturligt forekommende eller tilsat ascorbinsyre (som tilsætningsstof). EFSA’s ernæringspanel har i 2004 udtalt at mængder op til 1 g pr. dag ikke skulle frembyde nogen sundhedsmæssige problemer. Doser over det vil ikke give nogen sundhedsmæssig fordel, da det ikke vil blive optaget i kroppen, men blive udskilt med tarmen, hvor det til gengæld kan øge muligheden for fordøjelsesproblemer. Men i deres udtalelse understreger de, at de fleste undersøgelser over store doser af vitamin C mere leder efter mulige gavnlige virkninger og anbefaler, at man fremover lidt mere systematisk også kigger efter mulige bivirkninger. Da anvendelsen som tilsætningsstof ligger under, hvad man kan få fra anden side, og stoffet i øvrigt er helt uskadeligt, har SCF ikke tildelt en ADI, men blot i 1987 udtalt, at stoffet og dets salte er acceptable at komme i fødevarer, mens JECFA i 1981 har tildelt en ADI, der ikke er begrænset.