E 307 a-Tocopherol (alpha-tocopherol)
E 308 g-Tocopherol (gamma-tocopherol)
E 309 d-Tocopherol (delta-tocopherol)

Beskrivelse

Syntetisk fremstillet vitamin E. Er identiske med de naturligt forekommende tocopheroler (se E 306).

Må bruges i

Som foregående stof, E 306, må de bruges uden mængdemæssig begrænsning i alle de fødevarer, der generelt må indeholde tilsætningsstoffer. Herudover vil de forekomme i en lang række kosttilskud som vitamin E. Som nævnt ovenfor mener man ikke, at tilskud er nødvendigt under normale omstændigheder. To af stofferne, gamma- og delta-tocopherol, har ikke været direkte sundhedsmæssigt vurderet, men på den anden side er det tvivlsomt, om de overhovedet eksisterer i handelen. Og så kan man jo undre sig over, hvorfor de er listet som godkendte tilsætningsstoffer. Både som tilsætningsstof og som vitamintilskud er det hyppigst det syntetiske alpha-tocopherol, som anvendes. Må også bruges i modermælkserstatning (max 10 mg/liter) og i fedtholdig overgangskost (max 100 mg/kg).

Funktion

Næringsstof og antioxidant på linje med foregående stof.

Sundhedsmæssige forhold

Som foregående.