E 321 Butylhydroxytoluen (BHT)

Beskrivelse

Syntetisk phenol.

Må bruges i

BHT må bruges i animalsk fedt og i vegetabilsk fedt beregnet til professionel fremstilling af varmebehandlede fødevarer (dog ikke i olivenolie) og til stegning. Det skyldes, at ved opvarmning foregår de uønskede harskningsprocesser mange tusinde gange hurtigere end ved stuetemperatur og at ekstra beskyttelse derfor er nødvendig. Der må anvendes 100 mg/kg, dog således at mængden skal reduceres proportionalt, hvis der også anvendes BHA (E 320) eller gallater (E 310 – E 312). Det må så forventes, at de også vil forekomme i de fødevarer, som fremstilles heraf. Hvis de overføres med fedtet, må man antage, at de stadig har antioxidanteffekt på fedtet, så de skal deklareres, men det vil i sidste ende skulle afgøres ved et skøn af fødevarekontrollen. Herudover må der anvendes 400 mg/kg til tyggegummi og til kosttilskud.

Funktion

Antioxidant, som forhindrer harskning af fedt og olie. Bruges især til animalske fedtstoffer, der er fattige på naturligt forekommende antioxidanter (se E 306), og er særlig effektivt i fritureolier.

Sundhedsmæssige forhold

Da der blev sat stort spørgsmålstegn ved anvendelsen af BHA, belavede man sig på at gå over til BHT. Men blot året efter kom resultaterne af et dansk forsøg, foretaget på DFVF, Danmarks Fødevareforskning. I dette forsøg forekom der en øget mængde svulster hos de rotter, som havde fået BHT. Resultaterne var dog temmelig vanskelige at tyde. De dyr, der fik BHT, fik godt nok svulster, men de levede også længere end kontroldyrene, som ikke fik BHT. Og BHT har endvidere i talrige forsøg vist, at det kan beskytte mod den kræftfremkaldende effekt af en lang række stoffer. Et eksempel på, at i virkelighedens verden er det ofte svært at afgøre, om et stof hører til de gode eller de onde stoffer. Man kan dog alligevel undre sig over, at der i helsekostforretninger i USA sælges piller med BHA og BHT som en slags »livsforlænger«; og de er sågar mærket med »no preservative added«! For at tage højde for den mulige kræftfremkaldende effekt har SCF i 1987 fastsat en ADI på 0,05 mg/kg legemsvægt, hvilket er en tiendedel af den tidligere. Værdien blev fastsat ud fra en effekt på et særligt enzym. Den type effekter plejer ikke at danne basis for ekspertkomitéernes fastsættelse af ADI, men denne gang ønskede man at være på den helt sikre side. JECFA har på den anden side ikke ment, at denne enzymeffekt var relevant, og fastsatte nogenlunde samtidig en ADI på 0,125 mg/kg legemsvægt. Denne ADI blev gjort midlertidig, fordi komitéen ønskede yderligere undersøgelser til at vurdere, om stoffet kunne give risiko for kræft. I 1995 blev stoffet vurderet på ny; man mente nu, at tvivlsspørgsmålene var afklaret, og man fastsatte en ADI på 0,3 mg/kg legemsvægt. SCF har ikke siden vurderet stoffet og har således ikke haft lejlighed til at udtale sig om de nye oplysninger. BHT kan give anledning til allergilignende symptomer hos overfølsomme personer. Symptomerne kan være høfeber, nældefeber og astma.