E 353 Metavinsyre

Beskrivelse

Fremstilles ud fra vinsyre ved at den danner kæde med sig selv (såkaldt esterificering).

Må bruges i

Må kun bruges til vin, men det er tvivlsomt, om det vil blive deklareret.

Funktion

Anvendes ved vinfremstilling for at undgå vinsten (kaliumhydrogentartrat, se også E 334 vinsyre ), der gør vinen uklar og/eller sætter sig som et bundfald i vinen.

Sundhedsmæssige forhold

Stoffet er langtfra undersøgt, som man skulle forvente af et tilsætningsstof i dag. På baggrund af de få undersøgelser der er lavet, og på grund af den mangeårige brug ved vinfremstilling, før nogen fandt på at stille krav til tilsætningsstoffer, har SCF i 1990 accepteret fortsat brug af stoffet med højst 100 mg/liter vin.