E 407 Carrageenan

Beskrivelse

Et kulhydrat, der udvindes af en særlig rødalge, kaldet irsk mos. Navnet kommer fra den irske havneby Carragheen. Man har i Irland i århundreder brugt carrageenan f.eks. i buddinger. Et lignende kulhydrat fås fra en anden rødalge, og det kaldes furcelleran eller dansk agar. Stofferne ligner hinanden meget; de har samme egenskaber i fødevarer, og sundhedsmæssigt adskiller de sig heller ikke fra hinanden. De havde tidligere forskellige E-numre, men begge stoffer har nu samme nummer. Forskellen på carrageenan og furcelleran er væsentligst indholdet af sulfat (højere i carrageenan). I Filippinerne fremstiller man et produkt af en tang, som hedder Eucheuma. Det ligner carrageenan, men der foretages ikke den samme oprensning som for carrageenan. Det er meget billigere end den hidtidige carrageenan, og man ville gerne have, at stoffet skulle karakteriseres som carrageenan. Dette var andre lande dog ikke helt enige i, og det filippinske produkt har derfor fået sit eget E-nummer, som er E 407a.

Må bruges i

Carrageenan må bruges uden mængdemæssig begrænsning i alle de fødevarer, der generelt må indeholde tilsætningsstoffer. Da EU’s egen komité har udtrykt en vis tvivl om stoffets sikkerhed og da der er fastsat en numerisk ADI, kan man undre sig over, at man har givet helt los og ikke fastsat mere restriktive anvendelsesbetingelser. Men det er formentlig fordi produktet har været anvendt gennem så lang tid; lovgiverne ønsker nok klare indicier for farlighed i stedet for mere teoretiske spekulationer, før de skrider til handling. Må også bruges til økologiske varer og til tilskudsblandinger, til sidstnævnte dog højst med 300 mg/liter (til »normale« produkter anvendes op til flere gram/kg). Må ikke bruges til at lave »jelly minicups« af.

Funktion

Carrageenan benyttes som stabilisator, fortykningsmiddel og geleringsmiddel. Blot 5 g/kg giver en tyktflydende opløsning. Visse metaller, især calcium og kalium, vil medføre en hurtigere gelering. Derfor vil man ofte anvende calciumchlorid (E 509) samtidig med carrageenan. Et af de mest anvendte områder for carrageenan er kakaomælk. Her reagerer carrageenan med mælkens kasein (protein), hvilket medfører, at kakaopartiklerne ikke klumper sammen. Den mængde carrageenan, der skal til for at opnå denne effekt, er lille (1250 mg/l). Men kakaomælk skal alligevel rystes, før man drikker den, hvis man altså skal have kakao med fra starten. Carrageenan er dyrere end andre fortykningsmidler, hvilket måske forklarer, at man søger alternativer. I produkter beregnet for vegetarer bruger man ofte carrageenan, fordi man ikke ønsker gelatine, der jo er lavet af dyrehud og knogler.

Sundhedsmæssige forhold

I Irland har man tidligere benyttet carrageenan som fødevare og i Frankrig som middel mod mavesår. For nogle år siden opstod der mistanke om, at carrageenan var kræftfremkaldende, idet visse dyreforsøg kunne tyde på det. Det viste sig, at det ikke var carrageenan som sådan, men visse nedbrydningsprodukter, der især var problematiske. Der er derfor regler om, at carrageenan, der bruges til mad, ikke må indeholde disse nedbrydningsprodukter. På det seneste er der opstået tvivl, om carrageenan, som har været udsat for opvarmning, kunne påvirke immunsystemet, især hvis man i forvejen har problemer med fordøjelsessystemet. Endnu er der intet overbevisende bevis, men dog tilstrækkelig tvivl til, at der er sat spørgsmålstegn ved stoffet. JECFA har tidligere fastsat en ADI på 75 mg/kg legemsvægt, men har i 1984 ændret ADI til ikke begrænset, hvilket dog i 1998 blev ændret til en midlertidig ADI på grund af den nævnte mistanke. I 2001 vurderede man så de nye undersøgelser, der er fremskaffet, og ADI er ikke længere midlertidig. I 1992 så SCF igen på stoffet, og på baggrund af den nye tvivl som var rejst, besluttede de at holde fast på ADI’en på 75 mg/kg, indtil alle spørgsmål var afklarede. Selvom flere af spørgsmålene blev afklarede, fandt SCF, da de igen så på stoffet i 2003, ikke grund til at ændre ADI’en til ikke begrænset, men kunne bekræfte den hidtidige ADI på 75 mg/kg legemsvægt. Denne ADI omfatter også E 407a PES. Begge ekspertkomitéerne har understreget, at ADI skal vurderes ud fra carrageenan, der indeholder et minimum af nedbrydningsprodukter. Af forsigtighedsgrunde frarådede komitéen at bruge stoffet til modermælkserstatninger, men accepterede brugen til lidt større børn.