E 420 Sorbitol/Sorbitolsirup

Beskrivelse

Sorbitol forekommer naturligt i mange frugter, f.eks. rønnebær, æbler og pærer. Fremstilles ved kemisk behandling af stivelse.

Må bruges i

Må ikke bruges i drikkevarer, men ellers uden mængdemæssig begrænsning i alle de andre fødevarer, der generelt må indeholde tilsætningsstoffer. Anvendt som konsistensmiddel vil der normalt ikke være tale om mængder, som kan virke afførende. For at kunne virke som sødestof skal der derimod anvendes væsentligt større mængder, der godt vil kunne virke afførende. Som sødestof må sorbitol anvendes i sukkerfrie desserter, is, syltetøj og marmelade, slik, kager og morgenmadscerealier. Må herudover anvendes i saucer, sennep og produkter til særlig ernæring. Hvis der anvendes mere end 10%, skal produktet forsynes med en advarselsmærkning om mulig afførende effekt.

Funktion

Stoffet har mange forskellige funktioner: som stabilisator, som middel til at forhindre udkrystallisering i is, og som konsistensmiddel (blødgørende). Anvendes desuden som erstatning for sukker med en sødeevne på godt halvdelen af sukkers.

Sundhedsmæssige forhold

Sorbitol anvendes som sukkererstatning, men giver næsten lige så mange kalorier som almindeligt sukker. Så det skal man ikke lade sig narre af. Hvis man af slankehensyn går efter »sukkerfrit« slik, opnår man praktisk talt intet, hvis sukkeret blot er erstattet af sorbitol. Da sorbitol ikke giver den samme forhøjelse i blodsukker som almindeligt sukker, har mange ment, at det var perfekt til sukkersyge. Man er dog blevet betænkelig, og i dag fraråder man diabetikere kritikløst at spise produkter, hvor sukker er erstattet med sorbitol eller andre tilsvarende stoffer (E 421, E 953 og E 965 – E 967), som under ét kaldes sukkeralkoholer eller polyoler. Hvis man indtager mere end 20 g sorbitol på én gang, kan man få diarré. Det er ikke egentlig farligt, men dog uønsket. Derfor var mængderne tidligere i Danmark fastsat sådan, at man normalt ikke ville komme til at indtage afførende mængder af sorbitol. Med de nye fælles EU-regler har man, i stedet for at indføre mængdebegrænsning, valgt at indføre et krav om, at produkter med mere end 10% sorbitol skal mærkes med en advarsel om, at produktet kan virke afførende. Da bakterier ikke nedbryder sorbitol til syre, ligesom de gør med sukker, er sorbitol mere tandvenligt. Derfor går tandlæger ofte ind for mad og slik, hvor sukker er erstattet med sorbitol eller andre kunstige sødestoffer. ADI er ikke begrænset, men SCF har dog understreget, at man skal tage højde for den afførende effekt. Det gør man så med kravet om en advarselsmærkning – og så kan man jo tænke sit, om det er den rigtige måde at rette sig efter en sådan anbefaling.