Æbleglaserede medaljoner med svampesalat Af Food4Me

Opskrifter > Hovedretter

Forberedelse: 30 min

Kog æblejuice, sukker og balsamico i en gryde uden låg i ca. 5 minutter til mængden er halveret.
Smag det til med salt og peber. Kom det i et glas.

Hak rosmarin fint, riv parmesanost og bland det med eddike og olie. Tilsæt evt. lidt vand.
Gem pestoen i køleskab.

Dup medaljonerne tørre med køkkenrulle. Pensl dem med olie og krydr med salt og peber. Grill medaljonerne 2 minutter på hver side. Kom lidt af glaseringen på fx en underkop. Pensl kødet et par gange og steg kødet i yderligere 2 - 3 minutter på hver side. Resten af glaseringen kan dryppes på kødet, når det spises.

Snit de rå champignon i tynde skiver. Riv større stykker salat i passende stykker. Dryp pestoen over eller servér den til.


Tips

* Skær en lille skrå flig af den ene medaljon for at se om den er stegt nok. Den må gerne være svagt rosa indeni. Vend kødet ved servering, så kan ingen se, at der er skåret i kødet.
* I stedet for rosmarinpesto kan bruges en færdigkøbt grøn pesto.
* Hvis salaten ønskes mere fyldig tilsættes kogt kold pasta.
* Resten af glaseringen kan gemmes i køleskab i en måned og bruges til grillning af andre stykker svinekød i skiver.
* I stedet for medaljoner af svinefilet kan bruges svinekoteletter eller skinkeschnitzler af inderlår.

Tilbehør
150 g flutes

Ingredienser

  • 2 medaljoner af svinefilet, 2,5 cm tykke, a ca. 100 g
  • 0,50-1 spsk olie
  • salt og peber
  • Glasering
  • 1 dl æblejuice
  • 0,50 dl sukker, helst rørsukker
  • 1 spsk hvid balsamico eller hvidvinseddike
  • Rosmarinpesto
  • 1 kvist frisk rosmarin
  • 1 spsk parmesan
  • 0,50 spsk hvidvinseddike
  • 1-2 spsk olie
  • Svampesalat
  • 125 g hvide eller markchampignon
  • feltsalat, hovedsalat eller blandet salat

Beregn til kuverter:   

Næringstofsværdier
Pr. kuvert

  • Energi 2.062,60 kJ
  • Protein, total 29,54 g
  • Kulhydrat, total 38,10 g
  • Fedt, total 25,73 g
  • Alkohol 0,02 g
  • Vand 425,42 g
  • A-vitamin 314,03 RE
  • β-caroten 3.613,99 μg
  • E-vitamin 1,97 ATE
  • B1-vitamin, thiamin 1,08 mg
  • B2-vitamin, riboflavin 0,75 mg
  • Niacin 14,12 NE
  • B6-vitamin 0,64 mg
  • Pantothensyre 2,41 mg
  • Biotin 14,43 μg
  • Folat 243,13 μg
  • B12-vitamin 0,78 μg
  • C-vitamin 25,10 mg
  • Natrium, Na 909,64 mg
  • Kalium, K 1.495,68 mg
  • Calcium, Ca 222,58 mg
  • Jern, Fe 3,22 mg
  • kostfibre 4,44 g
  • Sukkerarter, ialt 30,47 g
  • tilsat sukker 19,98 g
  • Cholesterol 64,95 mg
  • D-vitamin 0,49 μg
  • Vis alle >>

Energifordeling

Protein
 
24%
Kulhydrat
 
28%
Fedtenergi
 
46%

Karakteristika

  • Fedtenergi 46%
  • B1-vitamin, thiamin 72% af ADI
  • Niacin 71% af ADI
  • Folat 81% af ADI