Auberginesushi Af Food4Me

Opskrifter > Hovedretter

Forberedelse: 2 t

Hæld teriyakisauce over kødet. Tilsæt finthakket hvidløg. Lad kødet marinere i køleskab mindst 2 timer. Afdryp kødet og krydr med salt og peber. Varm olien på en pande ved god varme. Brun kødet 1 minut på hver side. Skru ned til middel varme og steg medaljonerne færdige ca. 2 minutter på hver side, til de er lige netop gennemstegte eller 1½ minut, så de er rosa. Lad kødet blive koldt.

Kom risen i 4 dl vand. Kog under låg ved svag varme i ca. 15 minutter. Tag låget af og damp evt. overskydende vand væk. Smag til med eddike og sukker og afkøl risen. Rør 3-4 spsk hakket persille, cremefraiche og wasabi i risen.

Tænd ovnen på 225 grader. Skær auberginerne i meget tynde skiver på den lange led. Fordel skiverne på bagepapir og pensl dem med olie. Krydr med salt og peber. Sæt pladen øverst i ovnen i 7-8 minutter. Gør det ad et par omgange. Afkøl aubergineskiverne.

Rul 4 stykker film ud, 25 cm lange. Fordel aubergineskiverne i 4 firkantede plader på filmen, som måler 20 cm i bredden og 14 cm i højden. Fordel risen på aubergineskiverne, lad de øverste 2 cm være fri for ris. Skær medaljonerne og agurken i tynde stave og læg dem i en stribe på midten.

Rul nu rullen fast sammen ved hjælp af filmen. Læg rullerne i køleskab 3-4 timer eller natten over. Skær enderne af rullerne og skær dem derefter i ca. 3 cm tykke skiver. Bind en stilk purløg omkring hver sushi.


Rør lidt af sojasaucen med revet ingefær og wasabi. Tilsæt resten af sojasaucen.



Tips

* Kødet kan marinere i køleskab i op til et døgn.
* Lav evt. en salat til sushien af revne gulerødder og reven kinaradise. Servér evt. også ekstra wasabi og frisk revet indefær i små skåle.
* Man kan lægge tynde, kogte gulerodsstænger på risen i stedet for agurk.
* Man kan udskifte auberginerne med 4 plader noritang.
* Har man bambusmåtte kan man lægge filmen herpå, så er det lettere at rulle sushirullen sammen.

Tilbehør
Revet gulerod af 3 gulerødder

Ingredienser

  • 3 medaljoner af svinefilet, 2,5 cm tykke, a ca. 100 g
  • 0,50 dl teriyakisauce
  • 1 fed hvidløg
  • salt og peber
  • 1 spsk olie
  • 250 g sushiris
  • 2 spsk ris- eller hvidvinseddike
  • 1,50 spsk sukker
  • 1 bundt persille
  • 3 spsk cremefraiche 18%
  • 3 tsk wasabi pasta
  • 2-3 auberginer
  • 1 spsk olie
  • 0,50 agurk
  • purløg
  • film
  • 1,50 dl sojasauce
  • 1 spsk frisk ingefær
  • 1,50 tsk wasabi pasta

Beregn til kuverter:   

Næringstofsværdier
Pr. kuvert

  • Energi 1.928,87 kJ
  • Protein, total 26,76 g
  • Kulhydrat, total 63,53 g
  • Fedt, total 11,37 g
  • Alkohol 0,03 g
  • Vand 218,20 g
  • A-vitamin 39,28 RE
  • β-caroten 272,56 μg
  • E-vitamin 0,73 ATE
  • B1-vitamin, thiamin 0,73 mg
  • B2-vitamin, riboflavin 0,28 mg
  • Niacin 9,56 NE
  • B6-vitamin 0,51 mg
  • Pantothensyre 1,24 mg
  • Biotin 4,10 μg
  • Folat 60,97 μg
  • B12-vitamin 0,55 μg
  • C-vitamin 18,04 mg
  • Natrium, Na 2.560,50 mg
  • Kalium, K 842,77 mg
  • Calcium, Ca 80,48 mg
  • Jern, Fe 3,13 mg
  • kostfibre 3,04 g
  • Sukkerarter, ialt 7,72 g
  • tilsat sukker 4,50 g
  • Cholesterol 51,41 mg
  • D-vitamin 0,38 μg
  • Vis alle >>

Energifordeling

Protein
 
24%
Kulhydrat
 
53%
Fedtenergi
 
22%

Karakteristika

  • Intet specielt