Forberedelse:
60 min
Skræl rødbederne og skær dem i tynde både. Kom rødbederne i kogende vand tilsat salt. Kog dem ved svag varme og under låg ca. 15 min. eller til de er møre. Hæld vandet fra rødbederne og damp dem tørre.
Marinade: Pisk alle ingredienserne sammen i en stor skål. Vend de varme rødbeder i marinaden. Stil rødbederne tildækket i køleskabet i mindst ½ time - vend i dem af og til.
Ved serveringen: Anret de lune eller kolde rødbeder i et dybt fad. Mos Feta osten med en gaffel. Bland ost og persille. Drys blandingen over rødbederne og pynt med bredbladet persille. Server straks.