Forberedelse:
60 min
Bagetid: Ca. 20 min. ved 200º.
Fromage: Læg husblas i blød i ca. 10 min. Rør ymer og florsukker sammen i en skål. Træk husblasen op af vandet med det vand, der hænger ved. Smelt den i en skål i vandbad. Afkøl husblasen med kirsebærlikør og hæld den i ymerblandingen under omrøring. Pisk fløden til et let skum og vend det i fromagen. Stil blandingen tildækket i køleskabet i ca. 1¼ time, eller til man kan trække striber i overfladen.
Kompot: Skær imens blommerne i kvarte og læg dem i en bradepande (ca. 18 x 25 cm). Drys blommerne med florsukker og bag dem midt i ovnen. Lad dem køle af. Gem lidt til pynt.
Nøddedrys: Lad smørret smelte i en pande ved kraftig varme, men uden at det bruner. Tilsæt rasp, nødder og sukker. Rist blandingen ved jævn varme og under omrøring i ca. 4 min. Hæld nøddedrysset ud på et stykke bagepapir og lad drysset køle af. Fordel kompot, nøddedrys og fromage i portionsglas eller -skåle. Stil dem tildækket i køleskabet i mindst 2 timer. Pynt med lidt blomme ved serveringen.
Tips: Hvis man anvender optøede, frosne blommer, skal der tilsættes ca. 2 spsk florsukker mere, og bagetiden skal være ca. ½ time. Desserten kan tilberedes dagen i forvejen - brug da kun 1 blad husblas.
Udviklet af: Karolines Køkken