Frossen nødderoulade Af Food4Me

Opskrifter > Desserter

Forberedelse: 60 min

Bagetid: Ca. 15 min. ved 175°.

Dæk en bageplade med bagepapir og tegn herpå en firkant (30 x 40 cm). Tænd ovnen.

Dej: Pisk med elpisker de hele æg og sukker til en luftig æggesnaps. Pisk det smeltede, afkølede smør i lidt efter lidt. Bland kartoffelmel, hvedemel og bagepulver sammen og vend det forsigtigt i æggemassen sammen med de finthakkede nødder. Hæld dejen ud på bagepapiret i firkanten og bag den straks midt i ovnen. Læg et stykke bagepapir drysset med sukker på en bagerist. Vend den bagte bund ud herpå. Pensl bagepapiret med koldt vand, og træk det af kagebunden efter et par minutter. Køl bunden af.

Nougatcreme: Varm kaffen op og smelt nougaten heri. Afkøl blandingen. Pisk fløden stiv og vend den i nougatmassen. Smør cremen ud på rouladebunden og rul den sammen fra den lange side. Frys den ca. 1 døgn. Inden serveringen tøes rouladen op i køleskab i ca. 1 time. Cremen skal være let frossen ved serveringen. Pynt rouladen med sigtet florsukker.

Udviklet af: Karolines Køkken

Ingredienser

  • 3 stk æg, hele, rå
  • 125 g sukker, stødt melis (saccharose)
  • 50 g smør, saltet
  • 2 spsk kartoffelmel
  • 1 spsk hvedemel
  • 1,50 tsk bagepulver
  • 75 g hasselnødder, hakkede
  • 0,50 dl kaffe, drikkeklar
  • 150 g nougat, blød
  • 2 dl fløde 38 %, piskefløde
  • 20 g flormelis

Beregn til kuverter:   

Næringstofsværdier
Pr. kuvert

  • Energi 1.747,45 kJ
  • Protein, total 6,24 g
  • Kulhydrat, total 35,92 g
  • Fedt, total 28,07 g
  • Alkohol 0 g
  • Vand 38 g
  • A-vitamin 157,66 RE
  • β-caroten 74,79 μg
  • E-vitamin 2,70 ATE
  • B1-vitamin, thiamin 0,05 mg
  • B2-vitamin, riboflavin 0,14 mg
  • Niacin 1,08 NE
  • B6-vitamin 0,06 mg
  • Pantothensyre 0,50 mg
  • Biotin 5,59 μg
  • Folat 16,47 μg
  • B12-vitamin 0,52 μg
  • C-vitamin 0,25 mg
  • Natrium, Na 151,91 mg
  • Kalium, K 199,25 mg
  • Calcium, Ca 135,69 mg
  • Jern, Fe 0,99 mg
  • kostfibre 0,89 g
  • Sukkerarter, ialt 29,47 g
  • tilsat sukker 18,11 g
  • Cholesterol 158,28 mg
  • D-vitamin 0,50 μg
  • Vis alle >>

Energifordeling

Protein
 
6%
Kulhydrat
 
34%
Fedtenergi
 
59%

Karakteristika

  • Fedtenergi 59%